Velkommen til Sans og Leg

Sans og Leg er en ergoterapeutisk klinik i Brønderslev, som har fokus på barnets sansemotoriske udvikling og kreativitet samt vigtigheden af berøring, kontakt, nye udfordringer og sansestimuli. Jeg er uddannet ergoterapeut og er certificeret stimulastik instruktør og babymassør.

Hos Sans og Leg tilbyder jeg individuel sansemotorisk vejledning og træning, stimulastik og babymassage i Nordjylland – altid med barnets behov i fokus! Jeg har både hold og individuelle forløb og har også mulighed for at skræddersy et forløb til dig og dit barn, til jeres mødregruppe, dagpleje eller vuggestue. Jeg tilbyder babymassage til børn i alderen 2-12 måneder, samt stimulastik til børn i alderen 2-12 måneder, 1-2,5 år og 2,5-4 år. Derudover tilbyder jeg ergonomisk vejledning til gravide. 

Læs mere om de forskellige hold og holdstart i menuen øverst.

Kom og vær med til en masse sjove aktiviteter, lege og nærvær i Brønderslev sammen med dit barn og andre forældre.

Jeg er medlem af Ergoterapeutforening og stimulastikforeningen, samt foreningen for privatpraktiserende ergoterapeuter. Jeg gør derfor brug af faglig sparring og den nyeste viden på området. Jeg arbejder ligeledes under reglerne for tavshedspligt og journaliseringskrav.